Angst for fyrværkeri?
Har din hund angst for fyrværkeriet? Her er mine bedste råd.
En bedøvet og panikslagen hund
For et par år siden fortalte min chef, at deres hund havde stort angst for fyrværkeri. Nytår var en pestilens for dem alle, især hunden. Det gjorde ondt på hele familien.
Sammen med dyrlægen havde de prøvet mange forskellige ting, men der var ikke rigtig noget der rigtig virkede: enten hjalp det ikke eller var hunden en bedøvet grønsag (og stadig i panik, nu blot inden i en bedøvet krop).
Det sidste som kunne prøves af var antidepressiv medicin, som skulle startes op i starten af december. Det var familien meget kede af.
I en frokostpause blev jeg spurgt om havde nogle tricks. Jeg fortalte om homøopatiske dråber. Jeg havde ikke selv afprøvet det, men det kunne bestemt ikke skade. De virkede godt på mennesker og dyr – men til angst for fyrværkeri??
Hvordan gik det så?
Efter nytår fortalte chefen, at hunden havde ligget rolig og sovet under spisebordet, mens de var ude og skyde nytårskrudt af.
Hunden havde på ingen måde virket bedøvet, ulykkelig eller andet ubehagelig. Den havde virket glad, afslappet og uden bekymringer.
Hold da op!!
Så nu anbefaler jeg det til alle.
Bivirkningsfrie råd:
- Chamomilla comp. (Homøopatisk). Virker beroligende både psykisk og fysisk. Vejledende dosering: 5-10 dråber minimum 3 gange dagligt (gives ikke i forbindelse med mad)
- Zincum val. D6 (homøopatisk). Kaldes også det homøopatiske opium. Har en fantastisk beroligende og afslappende virkning, uden at sløve. Vejledende dosering: 5-10 dråber minimum 3 gange dagligt (gives ikke i forbindelse med mad)
- Baldrian (urt – ikke homøopatisk). Virker stærkt afslappende og er formentlig kun nødvendig at give selve nytårsaften, da hunden kan blive meget sløv.
- Vejledende dosering: Prøv med 3-5 dråber og så prøv dig frem. Virkningen kommer først efter ca. ½-1 time.
Det er en god idé at starte allerede når nytårsskyderiet begynder i dagene op til nytårsaften.
Hvordan tages homøopatiske midler?
- Giv hunden (hesten, katten, barnet, manden ha, ha) dråberne i lidt vand.
- Dråberne virker ikke, hvis de gives i maden. Jeg synes dog, at jeg stadig får en virkning, hvis jeg giver det på et lille stykke gulerod eller andet der ikke er for kraftig i smagen, hvis hunde ikke vil tage det på anden vis (det smager jo af sprit/ikke godt).
- Ønsker du en kraftigere virkning hjælper det ikke at give flere dråber. Du skal derimod give det flere gange, dvs. giv det 5-6 gange dagligt eller mere.
Hvor kan det købes?
Matas, Helsekost, og på “inder-nettet”.
Jeg handler gerne ved Helsebixen.dk (der er ingen fragt og ok billigt). Se link herunder:
Er du selv spændt og kan ikke vente?
Midlerne kan du jo selvfølge også selv bruge.
For eksempel når du ligger søvnløs lillejuleaftensnat på grund af spændinger over, hvad du får i julegaver, ho ho hooo..