Starter op igen i 2025

Marts til oktober

Fra kl. 17- 19
(ca. hver 2. onsdage/mandage – se datoerne længere ned på siden)

Du plukker og jeg fortæller

Er du usikker på hvilke planter der kan høstes, hvornår de kan høstes og hvad du skal gøre ved dem efterfølgende?

Kom og pluk dine urter her i trygge rammer.

Jeg guider dig i hvilke planter du kan høste, hvordan du høste og hvordan du bruger dem efterfølgende. Vi laver en urteopskrift sammen hver gang (alt materiale er inkluderet i prisen).

Den bedste måde at lære de fantastiske lægeplanter er at lære at bruge dem.

Vi tager en lægeplante af gang.

Holdene er små – kun 6 pladser af gange – så der er rig mulighed for at spørge og udveksle erfaringer.

 

Pris 250 kr. pr. gang

Prisen er inkl.:

  • de planter du plukker,
  • dagens urteremedie inkl. materiale,
  • tilsendt plantemonografi og opskrifter
  • Medlemskab af lukke Facebook gruppe: Urteheksens Værksted, hvor du efterfølgende kan stille spørgsmål, dele erfaringer og gode urtenørderier.

OBS: der er kun 6 pladser pr. gang 

Klippekort

Du har mulighed for at købe et klippekort til 5 ture for 4 tures pris:

Pris for 5 klip for 1.000 kr. (førpris 1.250 kr.)

(klippekortet gælder kun for ture i 2023)

Klippekortet bruges, når du tilmelder den en urtetur efter eget valg.

Mælkebøtte

Lægeplanternes hemmeligheder

Kunne du tænke dig at få mere viden om danske lægeplanter?
Mangler du et trygt sted at plukke dine vilde lægeplanter, som er usprøjtet.

Drømmer du om kunne lave din egen plantemedicin til husapoteket, men mangler praktisk erfaring?

Så tag med på tur og lære mere om lægeplanterne.

Hver 2. onsdage (og få mandage) fra marts til oktober kan du komme med på ”Du plukker og jeg fortæller”-tur hos mig. Mens du høster vil jeg fortælle om lægeplantens egenskaber og virkning på/i kroppen.

Vi slutter altid af med at lave et produkt af dagens lægeplante.

Jeg vil vise dig hvordan dagens lægeplante ser ud, hvor du kan finde den i naturen og hvordan du høster den.

Vi skal snakke om hvordan du f.eks. kan tørre den og opbevare den. Vi deler vores erfaringer, mens vi hygger ude i naturen.

Når du har været med på tur vil du trygt kunne genkende og høste dagens lægeplanter, samt vide hvordan du tørre og opbevare planterne sikkert, så de opbevarer deres kraft til senere brug.

Se hvilken dato og hvilke lægeplante/emne herunder

(Med det forbehold at det er muligt at høste lægeplanten denne dag)

Henter datoer...

Du kan læse mere om de forskellige ture under “Begivenheder” på min Facebookside, når turen nærmere sig.

Dette får du med hjem:

1.

Pose med den lægeplante vi gennemgår.

2.

Evnen til at genkende, høste og bruge lægeplanten.

3.

Forståelse for hvordan lægeplanten virker i kroppen.

4.

Mindst én god basisopskrifter til dagens lægeplante.

5.

Prøvet at lave en af opskrifterne.

6.

Tættere kontakt med naturen.

Sådan foregår kurset

Det er et praktisk kursus, så vi skal ud i naturen og høste dagens lægeplante. Lægeplanterne er ofte vilde ”ukrudtsplanter”, men kan også være almindelige krydderurter/haveplanter.

Herefter laver vi en opskrift sammen, som du kan tage med hjem. Opskriften kan f.eks. være tinktur, udtræk i olie eller andet, afhængig af hvad den enkelte lægeplante egner sig bedst til.

Undervejs fortæller jeg hvad lægeplantes egenskaber er, som har betydning for hvordan den virker i/på kroppen, så du trygt og sikker kan bruge planten efterfølgende.

Turen foregår på vores ejendom, Blæsbjerg, der ligger i Nationalpark Vadehavet. Til ejendommen er der 10 ha jord til, som bliver drevet økologisk, så vi trygt kan høste.

Vil du med?

Sted:

Kurset afholdes på Blæsbjerg, Mejlby Engevej 1, 6760 Ribe

Tidspunkt:

Sted:
Turene afholdes på Blæsbjerg, Mejlby Engevej 1, 6760 Ribe

Tidspunkt:
Nye datoer i 2025
Fra marts til oktober: ca. 2. onsdag eller mandag.

Turen starter kl. 17 og slutter kl. 19.

Pris:
250 kr. pr gang/ klippekort 5 ture for 1.000 kr.

Bemærk: Du skal tilmelde dig hvert kursus enkeltvis.

Antal pladser:
Max 6 kursister.
Der er meget begrænsede antal pladser, så det går efter først til mølle-princippet.

Medbring:
Skrivegrej, evt. kamera.
Udetøj/praktisk tøj og sko.

Glæder mig til at urtenørde med dig.

FAQ - Spørgsmål og svar

Jeg har aldrig arbejdet med urter før – er kurset noget for mig?

Ja bestemt. Kurset er beregnet til dig, der vil vide noget mere om lægeplanterne. Jeg tager dig trygt og sikker igennem rejsen til at lære den enkelte lægeplante at kende. Turen er fyldt med basisviden og hver enkelt lægeplante.

Jeg kan kun deltage en gang – kan jeg stadig få noget ud af det?

Ja, bestemt. Du lære så meget om en plante, at du ved hvordan du skal bruge den og er tryg ved at bruge den. Viden kan hjælpe dig med at afprøve andre lægeplanter.

Hvem og hvorfor

Jeg hedder Gitte Elgaard og er uddannet Phytoterapeut – terapeut med speciale i lægeplanter. Derudover er jeg Skov- og Landskabsingeniør.

Grunde til at jeg har lave dette kursus er, at jeg selv manglede et sådan kursus, da jeg startede min urtevej.

Siden jeg var helt ung har planternes virkning på os mennesker og dyr interesseret mig.
Jeg har læst rigtig mange bøger på min urterejse, men derfra og til praktisk at begynde at bruge planterne i min hverdag var svært.

  • Kan jeg stole på det der bliver skrevet?
  • Er det bare gammen overtro?
  • Forgifter jeg mig selv?

Jeg har derfor brugt mange time på at studerer og nørde, for at være sikker på lægeplanternes virkning. Jeg vil helst vide at det er rigtigt, det jeg gør.

Men en ting er teoretisk viden en anden er praktisk erfaring. Jeg lærer og forstår bedst ved at prøve tingene af og gøre mine egne erfaringer.

Har det på samme måde?

Så kom og nørd urter med mig hver anden onsdag.

Hvad siger mine kunder

Gunhild Jensen
Kursist

Har virkelig nydt at få masser af viden om urter og deres virkning på Gittes urtekurser. Har selv spist/drukket mig til lavere værdier af dårligt kolesterol. Og er i det hele taget blevet klogere på de gratis urter vi har i naturen, som kan gavne helbredet.

Mona Ebsen
Kursist -Du plukker og jeg fortæller

Hvor jeg har synes at det er en fantastisk god ide at Gitte primært bearbejder en urt af gangen og går i bund med den – så man kan sige man lærer urten at kende,- og føler sig tryg ved at bruge den… hvordan den ser ud, hvornår den skal plukkes, hvad man kan gøre med den, det giver en høj grad af fremtidssikring – så man rent faktisk også får urten anvendt efterfølgende.

Og lidt pudsigt – man oplever efterfølgende – på sine ture i naturen – at man glad hilser på de kendte urter – når man går sig en tur og støder på de urter, – man nu er blevet “dus med”.

Pia Ipsen
Kursist -Praktisk Urtemedicin

Efter at have deltaget i Gittes weekendkursus om Praktisk Urtemedicin oplever jeg at se på naturen omkring mig med skærpede sanser. Der står jo en fin vejbred, der er en flot hvidtjørn, der står pil osv. På kurset fik vi teori omkring planteudtræk, hvad er det egentlig for stoffer, der trækkes ud og hvornår skal man bruge den ene metode, hvornår den anden.
På kurset fik vi afprøvet tingene i praksis under Gittes kyndige vejledning. Vi plukkede urter, prøvede både at lave forskellige vandudtræk, lave urtesirup og tørre planter. Det giver en helt anden fornemmelse og tryghed at prøve metoderne, fremfor kun at læse om det. Noget så simpelt som, at det ikke er det samme man trækker ud med varmt og koldt vand blev anskueliggjort, og forskellen i smagen står her flere uger efter lysende klart for mig. Efter kurset havde jeg derfor også fået selvtilliden til at gå igang alene og har prøvet metoderne af hjemme i eget urtekøkken og lavet urteudtræk på egen hånd, som jeg føler mig helt tryg ved.
På kurset blev der taget udgangspunkt i nogle få og sikre urter, som Gitte hele tiden vendte tilbage til i små opsamlinger på, hvad vi havde lært, forstået. Det virkede utroligt godt og har gjort stoffet meget anvendeligt bagefter, fordi vi fik en samlet læring fremfor mange tilfældige informationer.
En del af kurset var også undervisning i videnssøgning på troværdige hjemmesider. Hvordan vi selv kunne opsøge og evaluere plantebeskrivelser på egen hånd. Det var vigtigt for mig, at Gitte lagde stor vægt på at bruge kendte og ufarlige planter, planter der findes en faktuel nyere viden om, således at man trygt kan bruge de fremstillede udtræk.
Som sidegevinst fik vi også en masse inspiration til at sanke og spise urter.
Det var en dejlig weekend i godt selskab. Gitte var en dygtig og engageret underviser og efter kurset fik vi tilsendt et kompendie med teori, metodebeskrivelse for udtræk, plantelister mm.

read more
Sys Nygaard Iversen
Kursist

At være på sanketur hos Gitte
Vi mødes altid på Gitte og Peters skønne træterrasse på sydsiden af huset med udsigt til engene og Ribe Domkirke. Og lige ved siden af det enorme og fine drivhus En smilende Phytoterapeut tager imod. Og så begynder vi ellers, belæsset med knive, sakse, syltetøjsglas og vodka på en berigende stund med Gitte.
Der snakkes om emnet, så går vi på jagt i naturen og samles til sidst igen på terrassen til preparering og tillavning af de forskellige salver, tinkturer eller bare det indsamlede materiale der evt skal hjem og tørres.
Man går derfra med ny nyttig viden og altid et produkt i hånden.
Smilene er store

Debbie Wittmayer Olesen
Kursist

Jeg har været med Gitte skovheks flere gange og kan varmt anbefale hendes sanke/urter ture på hendes fantastiske område.
Vi går mellem hønsene, under alle frugttræerne, ved hestene og nyder godt af Gittes store viden om urter og andet spiseligt “ukrudt”. Vi ender altid på terrassen eller i hendes store drivhus med mælder og figentræ, hvor Gitte fortæller hvad det vi har plukket er godt for og viser os hvordan vi gør.
Hun gør det som en leg, hvilket jeg også tror hun synes det er.
Jeg glæder mig til Gitte starter op igen til foråret.