Jeg har været med Gitte skovheks flere gange og kan varmt anbefale hendes sanke/urter ture på hendes fantastiske område.
Vi går mellem hønsene, under alle frugttræerne, ved hestene og nyder godt af Gittes store viden om urter og andet spiseligt “ukrudt”. Vi ender altid på terrassen eller i hendes store drivhus med mælder og figentræ, hvor Gitte fortæller hvad det vi har plukket er godt for og viser os hvordan vi gør.
Hun gør det som en leg, hvilket jeg også tror hun synes det er.
Jeg glæder mig til Gitte starter op igen til foråret.