Hvor jeg har synes at det er en fantastisk god ide at Gitte primært bearbejder en urt af gangen og går i bund med den – så man kan sige man lærer urten at kende,- og føler sig tryg ved at bruge den… hvordan den ser ud, hvornår den skal plukkes, hvad man kan gøre med den, det giver en høj grad af fremtidssikring – så man rent faktisk også får urten anvendt efterfølgende.
Og lidt pudsigt – man oplever efterfølgende – på sine ture i naturen – at man glad hilser på de kendte urter – når man går sig en tur og støder på de urter, – man nu er blevet “dus med”.